Udbredelse Historie og baggrund De første beretninger om lysets betydning for depression stammer fra omkring år 1900, hvor rejser til polare områder medførte ny indsigt i sammenhængen mellem lysmangel og depression. Under en arktisk ekspedition i 1898 bemærkede en skibslæge, at mandskabet blev ramt af en mathed om vinteren, der kunne bedres ved kraftigt lys . Den første beskrivelse af fototerapi af vinterdepression i et medicinsk tidsskrift stammer fra Nordskandinavien fra 1946 af lægen Max. Mange år senere arbejdede biologen Lewy i USA eksperimentelt med den biologiske rytme hos en manio-depressiv patient med sæsonafhængige stemningssvingninger. Patientens vinterdepression forsvandt, efter at flere vinterdage var blevet forlænget med kraftigt kunstigt lys. Dette gav grundlaget for at gå videre med undersøgelser over effekten af lysterapi ved vinterdepressioner. I 1984 publicerede N.E. Rosenthal og medarbejdere deres grundlæggende artikel om vinterdepressioner (Seasonal Affective Disorder = SAD). De beskrev en lidelse, der kendetegnes ved en forsænkning af stemningslejet, der starter i efterårsmånederne og spontant bedres i forårsmånederne. De symptomer patienterne klager over er: nedsat energi, tristhed, øget søvn, øget appetit og kulhydrathunger. Ved behandling med hvidt lys bedredes tilstanden. Der er gennemført en række undersøgelser over hyppigheden af vinterdepression i forskellige lande. Det er et gennemgående træk, at jo højere nordpå undersøgelserne er foretaget, jo større er hyppigheden af vinterdepression. Ved en undersøgelse i København blev der udsendt et spørgeskema om vinterdepression til 2.500 personer. Ca. 50 % besvarede spørgeskemaet. Af de indsendte besvarelser kunne det vurderes, at omkring 10 % led af vinterdepressioner. Behandlingsmetode Ved lysterapi
af vinterdepressioner sidder patienten foran en lampe 1 time dagligt i
2 uger. Lysstyrken skal så være på 5000 Lux. Tidspunktet
på dagen synes ikke kritisk, men en række undersøgelser
tyder på, at det er lidt mere effektivt at gennemføre lysterapien
om morgenen end om aftenen. Behandlingen synes at være mest effektiv
med kraftigt fuldspektrum lys . Der er foretaget en række undersøgelser over virkningen af antidepressiv medicin overfor disse specielle depressioner. Det er først og fremmest de nye SSRI præparater (Specifikke Serotonin Reuptake Inhibitorer, Lykkepiller), der har været undersøgt. Undersøgelserne tyder på, at der er en god effekt af disse præparater på vinterdepression. Årsager til vinterdepression Vinterdepression bliver hyppigere og hyppigere, jo længere man kommer nordpå. Dette kunne tyde på, at faldende lysmængde og faldende temperatur kunne være medvirkende udløsende årsager. Dette bekræftes i en dansk undersøgelse. Patienter, der led af vinterdepression, udfyldte hver 14. dag et spørgeskema vedrørende symptomer på depression. Samtidig blev der indhentet oplysninger fra Meteorologisk Institut om vejrforhold: temperatur, lysmængde, nedbørsmængde, lufttryk m.m. Ved nærmere vurdering af alle data blev der fundet en sammenhæng mellem faldende lysmængde, faldende temperatur og antallet af depressive symptomer. Hvilke biologiske mekanismer i hjernen, der ligger til grund for vinterdepression er ukendt. Man har interesseret sig meget for hormonet melatonin, der udskilles i koglekirtlen. Når det er mørkt (om natten), udskilles det i stor mængde, men lige så snart det bliver lyst (om dagen), standser udskillelsen af hormonet. Der er dog ikke fundet forskelle i blodets indhold af melatonin mellem vinterdepressive patienter eller raske kontroller. Der er heller ikke fundet nogen virkning på vinterdepressionen ved indgift af melatonin, eller hvis man har standset al produktion af melatonin i kroppen. Signalstoffet serotonin er også af interesse ved vinterdepression. De antidepressive midler, der virker mod vinterdepression, har gennemgående den virkning, at de øger mængden af serotonin i hjernen Signalstoffet serotonin produceres ud fra aminosyren tryptofan. Hvis man fjerner tryptofan fra kosten hos patienter, der er blevet helbredt for vinterdepression ved lysterapi, bliver de depressive igen. Disse observationer tyder på, at serotonin kan være inddraget i udviklingen af vinterdepression. |