Tørre øjne – et irritations-
moment for mange ældre

Irriterede tørre øjne findes hos ca. 15% af ældrebefolkningen over 65 år. Tilstanden

kan skyldes nedsat tåreproduktion eller øget fordampning af tårevæsken. Behandlin-

gen er først og fremmest kunstige tårer samt undgåelse af provokerende faktorer

Af Sven Johansen, overlæge,

øjenafdelingen, Hillerød Sygehus

Tørre øjne er en betegnelse for mange til-
stande, som har det tilfælles, at der er en
forstyrrelse af tårefilmen på øjets overflade.

En stor del af befolkningen har tørre øjne,
og behovet for behandling er højt. Tørre
øjne forekommer med stigende hyppig-
hed ved stigende alder og er lige udbredt
blandt de to køn. Det kan beregnes ud fra
forekomsten af tørre øjne i andre lande
med en tilsvarende befolkningsstruktur, at
der findes tørre øjne hos ca. 11% af be-
folkningen mellem 30 og 60 år, og nogle
undersøgelser har vist en andel på mere
end 15% af befolkningen over 65 år.

Tørre øjne kan forværres ved lav fugtig-
hed, blæst, aircondition, luftforurening,
mangel på søvn, brug af computer (ned-
sat blinken) samt ved brug af visse former
for medicin.

Tørre øjne kan medføre mange gener i
øjnene, enten som et mildt forbigående
ubehag, eller som en vedvarende irrita-
tion i form af brænden, kløen, rødme,
smerte, øjentræthed og synsforstyrrelser.

Tårefilmen

Hos mennesket fylder tårefilmen kun 0,01
ml, er blot 0,01 mm tyk og består af 3 lag:

1. Yderst det tyndeste lag, som består af
forskellige fedtstoffer, der produceres af
fedtkirtler placeret i øjenlågskanterne.

2. Midt i tårefilmen er det tykkeste lag,
som først og fremmest består af vand,
som produceres af tårekirtlen beliggende i
øjenhulen bag øvre øjenlåg.

3. Inderste lag af tårefilmen består af
slimstoffer og dannes af slimproduceren-
de celler på øjets overflade, først og frem-
mest fra bindehinden (den gennemsigtige
hinde, der dækker det hvide i øjnene),
som vist på Fig. 1.

Ændret tårefilm

Hvis en eller flere af de 3 tårefilms lag
mangler og/eller ændrer indhold, optræ-
der tilstanden tørre øjne, hvis årsag i ho-
vedsagen kan være nedsat tåreproduktion
eller øget fordampning fra tårefilmen.

Nedsat tåreproduktion

Nedsat tåreproduktion kan findes hos pa-
tienter med det såkaldte Sjögrens syn-
drom, som blev beskrevet af svenskeren
Henrik Sjögren for ca. 70 år siden.
Syndromet består af tørre øjne, tør mund
og gigt i leddene og er fundet hos 0,4% af
den svenske befolkning – langt hyppigere
hos kvinder end hos mænd. Sjögrens syn-
drom udgør således kun en mindre del af
alle tilfælde af tørre øjne.

Nedsat tåreproduktion kan også ses ved
andre gigtsygdomme, ved mangelfuld ud-
vikling af tårekirtlen samt ved sygdomme
i tårekirtlen, hornhinden eller bindehinden.
Nedsat tåreproduktion kan desuden ses
ved defekt i den såkaldte »tåreprodukti-
onsrefleks« som kan opstå i forbindelse
med lammelse af ansigtsnerven eller ved
langvarig brug af kontaktlinser.

Øget tårefordampning

Øget tårefordampning ses først og frem-
mest hos patienter med manglende og/el-
ler forkert fedtsammensætning af tårerne,
specielt hos patienter med øjenlågskatar.
Det kan også ses ved langvarig brug af
kontaktlinser, ved øjenlågsdefekter, ved
nedsat blinkning f.eks. ved skærmarbejde
og ved åbentstående øjne.

Nogle former for medicin kan også give
tørre øjne, specielt visse tabletter som
bruges til behandling af for højt blodtryk,
depression, allergi og hjertesygdomme.
Endelig kan tørre øjne forekomme ved be-
handling af forskellige øjenlidelser med
øjendråber, som kan indeholde konserve-
ringsmidler, man ikke tåler.

Diagnose

Tåreproduktionen kan vurderes ved at må-
le, hvor meget tårevæske der opsuges ef-
ter 5 min. af en lille papirstrimmel anbragt
i øjenkrogen (Schimer-test, Fig. 2).

Eventuelle slimhindedefekter på horn- og
bindehinde kan demonstreres med et rødt
farvestof (rose bengal), der påføres via pi-
pette (Fig. 3).

Kort tid efter dannes røde prikformationer
ved de defekte partier i slimhinden (Fig. 4).

Endelig kan øjenlægen vurdere tårefilmens
stabilitet i sin spaltelampe ved at iagttage
via mikroskop, hvor hurtigt tårefilmen »skil-
ler« når patienten undlader at blinke, efter
at der er tilført et gult farve-stof via pipette
(Fig. 5).

Spaltelampens lys er blåt. Når dette blå lys
rammer den gule farve, opfattes øjets
overflade som grøn. Men på de steder,
hvor slimhinden er defekt, vil det gule far-
vestof skille ligesom olie på vand og dan-
ne øer. Mellem øerne af gult stof (der altså
ses som grønt), vil de defekte dele af slim-
hinden derfor ses som blå partier (Fig. 6).

Hvis en eller flere af testene viser afvigel-
ser fra det normale, tyder det på, at pati-
enten har tørre øjne, men det skal under-
streges, at mange patienter (ca. 25 %) har
fornemmelsen af tørre øjne, selv om de
nævnte tester ikke påviser forandringer.

Behandling

I oldtiden behandlede man tørre øjne med
f.eks. planteolier, æg, leverekstrakt m.m. I
begyndelsen af 1900-tallet brugte man
saltvand og borsyre, og først omkring 2.
verdenskrig og senere kommer kunstige
tårer på markedet.

Til behandling af tørre øjne findes på ver-
densmarkedet flere hundrede forskellige
former for kunstige tårer, hvilket er udtryk
for, at det er vanskeligt at finde et virk-
somt præparat. Der findes såvel tyndt-
som tyktflydende kunstige tårer. I Dan-
mark er de tyndtflydende kunstige tårer i
dråbeform de mest populære, fordi de
medfører mindre sløring af synet i forhold
til de mere tyktflydende (geléagtige),
(Tabel 1). Valg af præparat er dog indivi-
duelt. I visse tilfælde kan tørre øjne også
behandles med tabletter. Tabletterne kan
stimulere tårekirtlen til at øge tåreprodukti-
onen.

Nyere forskning af tørre øjne har fokuseret
på behandling med øjendråber, som
dæmper den sterile betændelsestilstand i
tårekirtlen, på hornhinden og på binde-
hinden. Endvidere forskes der i brugen af
øjendråber indeholdende mandligt køns-
hormon, idet dette hormon kan stimulere
tårekirtlen til øget tåreproduktion og i øv-
rigt dæmpe en eventuel steril betændel-
sestilstand i horn- og bindehinde.

Kirurgisk behandling bruges lejlighedsvis
i form af kunstig tilstopning af tårekana-
len, således at afløb af tårer til tårekana-
lerne mindskes, samt operation af eventu-
elt fejlstillede øjenlåg.

Tørre øjne behandles først og fremmest
med brug af kunstige tårer samt ved at
undgå provokerende faktorer. Tilstanden
kan være generende og kræver vurdering
af øjenlæge.